![]() |
FDZ-zoneterapeut
og antroposofisk terapeut |
||||
![]() |
Lidt om mig og min klinik I 1996 besluttede jeg mig for at skifte spor i mit liv og tog en uddannelse som FDZ-zoneterapeut. Igennem denne uddannelse fandt jeg især stor interesse for faget psykologi, hvorefter jeg besluttede mig for at læse videre, og har efterfølgende deltaget i en 4-årig psykoterapeutisk uddannelse. Imidlertid stødte jeg af og til på begrænsninger i mit arbejde som zoneterapeut, og har derfor deltaget i uddannelsen som homøopatisk vejleder hos Allergica. Siden 2003 har jeg udvidet min viden indenfor antroposofien med en længerevarende uddannelse som antroposofisk terapeut hos Finn Nørlev på Vestsjælland. Dette betyder at mange af mine klienter modtager behandling med homøopatisk medicin som supplement til zoneterapibehandlingerne. Dette har jeg stor succes med, idet det antroposofiske menneskesyn giver en meget dybtgående virkning. Ydermere tilbyder jeg irisanalyse, som jeg anvender som et diagnoseredskab. (Se afsnittene om antroposofisk medicin og irisanalyse). Jeg har indrettet klinik i underetagen af vores hjem på vores gård i Hjorte, hvor jeg har forsøgt at skabe en klinik med en afslappet atmosfære, således at mine klienter kan føle sig godt tilpas og få et pusterum fra dagligdagens stress og jag. Det er af stor betydning for mig, at mine klinter får den bedst mulige og mest seriøse behandling, og jeg modtager derfor selv supervision og terapi, ligesom jeg løbende deltager i kurser og efteruddannelser. Jeg har tavshedspligt, men fører dog journaler over mine klienter, for at kunne følge forløbet og for at kunne dokumentere virkningen af mit arbejde til fremtidig forskning på området. Det hele menneske Jeg har et stort ønske om at hjælpe mennesker til et bedre liv – udfra en holistisk tankegang. Jeg behandler udfra et dybt ønske om udvikling, og har derfor fokus på det hele menneske og behandling på alle planer:
Det fysiske legeme, sjæleligt og åndeligt Gennem zoneterapi og antroposofisk medicin arbejder jeg med at genoprette kroppens naturlige balance, afhjælpe/behandle sygdomme. Gennem samtaleterapi giver jeg støtte og vejledning ved personlige problemer. Jeg nævner her ingen specifikke sygdomme/problemer, idet jeg arbejder indenfor et meget bredt område. Så kontakt mig, og jeg vil tage en snak med dig om din situation.
|